Nyhed

Debutalbum fra Stoffer & Maskinen på vej

Den danske duo udgiver deres debutalbum til marts

Man har sikkert allerede lagt øre til radiohits som "Flader Mod Flader" og "De Eneste Tilbage", men nu er der snart mulighed for at høre hele udgivelsen, når den danske duo Stoffer & Maskinen sender deres debut på gaden til marts.

GAFFAs redaktion spåede tidligere i år Stoffer & Maskinen - nærmere betegnet Christoffer Budtz og Andreas Sommer - en lys fremtid, da der skulle kigges ind i spåkuglen for 2010. Indtil videre går det som lovet: Stoffer & Maskinen spiller allerede nu, på trods af at deres debut endnu ikke er på gaden, et hav af koncerter landet over. Eksempelvis tager de snaligt med Peter Sommer på turné og de opvarmede for nyligt for amerikanske OK Go i Lille Vega. Derudover har de en del koncerter på programmet, hvor de selv er hovednavn.

Stoffer & Maskinen synger på dansk, og deres tekster, som er skrevet af Budtz, henter inspiration fra blandt andre Michael Strunge og Pia Tafdrup. Duoen skriver i en pressemeddelelse, at baggrunden for at synge på deres modersmål er, at det er det sprog, de bruger til at udforske den menneskelige betingelse:


"Det gør ondt at være menneske. Det har været et tema for digtning, prosa og musik, siden Augustin skrev verdens første selvbiografi for næsten 2000 år siden. Og spørgsmålene, vi stiller os selv, er de samme, som de altid har været: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg til? Og hvorfor gør den fandens længsel så ondt?".

Man kan se frem til at investere i debutpladen fra Stoffer & Maskinen fra og med den 15. marts, og derudover kan man opleve dem til en række koncerter. Turnéplanen kan ses nedenfor.

05-03-10 Rust, Nørrebro
06-03-10 Forbrændingen, Albertslund
12-03-10 Gimle, Roskilde
18-03-10 Voxhall (Support for Peter Sommer), Aarhus
19-03-10 Pakhuset, Aarhus
20-03-10 Godset (Support for Peter Sommer), Kolding Sommer), Odense
25-03-10 Sønderborghus (Support for Peter Sommer), Sønderborg
26-03-10 Posten (Support for Peter)
27-03-10 Store Vega (Support for Peter Sommer), København


ANNONCE