x

Sage Francis samarbejder med indie-rockere

Sage Francis samarbejder med indie-rockere

Der er ikke meget bling over slam poetry-rapperen Sage Francis, der udgiver sine plader på sit eget selskab Strange Famous Records, hvilket på en måde gør ham til en indie-rapper. Og nu kommer der endnu en kobling til indie-verdenen gennem albummet "Li(f)e", der er skrevet i samarbejde med en lang række indie-rockere.

Francis har nemlig blandt andet allieret sig med den tidligere Grandaddy-frontmand Jason Lytle, Death Cab For Cutie-guitaristen Chris Walla, manden der er inde i Sparklehorse (Mark Linkous) samt Brian Deck, der producerede og medvirkede på Isaac 'Modest Mouse' Brock-sideprojektet Ugly Casanovas album "Sharpen Your Teeth".

Rapperen har skrevet alle teksterne, men rockerne står for musikken til sangene. Det er dog ikke første gang Sage Francis har trukket på indie-miljøet til sine plader. I 2005 skrev han sangen "Sea Lion" sammen med Will Oldham til sit roste album "A Healthy Distrust", men det er dog første gang at han har overladt al musikken til de langskæggede og guitarspillende Converse-sko og læderjakke-bærende rockere. "Li(f)e" udsendes 10. maj.

Den samlede liste af sange til pladen "Li(f)e" er som følger:

01 Little Houdini (written by Sage Francis and Jason Lytle)
02 Three Sheets to the Wind (written by Sage Francis and Chris Walla)
03 I Was Zero (written by Sage Francis, Richard Terfry, Brian Deck, Tim Rutili, Jim Becker, and Gordon Patriarca)
04 Slow Man (written by Sage Francis, Joey Burns, and John Convertino)
05 Diamonds and Pearls (written by Sage Francis, Thomas Hagerman, Shawn Gilbert, Jeanie Schroder, and Nicholas Iurata)
06 Polterzeitgeist (written by Sage Francis, Tim Rutili, Jim Becker, and Brian Deck)
07 The Baby Stays (written by Sage Francis and Tim Rutili)
08 16 Years (written by Sage Francis, Kurt Read, Brian Deck, Tim Rutili, Jim Becker, and Gordon Patriarca)
09 Worry Not (written by Sage Francis and Tim Fite)
10 London Bridge (written by Sage Francis & Chris Walla)
11 Love The Lie (written by Sage Francis & Mark Linkous)
12 The Best of Times (written by Sage Francis & Yann Tiersen)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA