x

Bob Dylan måske til Aalborg til sommer

Bob Dylan måske til Aalborg til sommer

Hvis man følger et link på Bob Dylans officielle hjemmeside, kan man se, hvilke koncerter, den endeløst turnerende levende legende er ved at forhandle om, men som altså der altså endnu ikke er skrevet kontrakt om. Her står bl.a. et enkelt dansk sted og dato, nemlig Aalborg 28. juli.

GAFFA.dk har spurgt Aalborg Kultur- og Kongrescenter, der plejer at være stedet, når store internationale navne gæster Aalborg (f.eks. Prince i oktober 2002 og Elton John 6. juni i år), og der er da også noget om snakken, fortæller informationschef Esben Simonsen. Men endnu er intet sikkert:

– Vi ligger i forhandlinger med ham, og det har vi gjort i flere måneder, men vi forhandler med så mange, og det er ikke altid, det ender med en aftale. Men vi håber da, siger Esben Simonsen.

Hold øje med GAFFA.dk for nyt i sagen.

Dylan spillede sidst i Danmark i Forum i København i oktober sidste år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA