Nyhed

Stereophonics og Mund og Klovsyge

- sygdommen stopper planlagt koncert

Nu er rockverdenen så også (endelig) blevet ramt af den epidemiske mund og klovsyge. I hvert fald har sygdommen tvunget Stereophonics til at droppe en planlagt koncert. En koncert ved Chepstow racerbanerne måtte nemlig flyttes til Cardiff´s Millennium Stadium, fordi der var sygdom på en farm i nærheden af det førstnævnte venue. Sygdommens eksplosive udbredelse har nu fået Stereophonics til at tage den med i betragtning, når de planlægger fremtidige koncerter i de engelske landdisttrikter.

“Vi er naturligvis kede af at vi har måttet flytte koncerten, men med sygdommens fortsatte udbredelse in mente, har vi fundet det mere fornuftigt at fortrække fra de aller-landligste områder”, hedder det i en pressemeddelelse fra bandet. Bandet ligger i øjeblikket helt i toppen af de engelske hitlister, med deres tredje album, Just Enough Education To Perform.


ANNONCE