Nyhed

Troels Abrahamsen tager på turné

Materialet fra "WHT" og "BLCK" præsenteres til maj til en række koncerter

Troels Abrahamsen er snart klar til at udsende soloalbummet "BLCK", der følger op på udgivelsen "WHT" fra maj 2009. I den forbindelse spiller han også en række solokoncerter, der vil kunne opleves i maj 2010.

Det kommende album ligger klar 8. marts, og ganske som på forgængeren har Abrahamsen selv har skrevet, produceret, mixet og designet cover. Det kommende album kommer dog ikke efter en let fødsel. Albummet skulle oprindelig have været ude i oktober, men blev udskudt og ifølge sangskriveren udviklede det sig til den hårdeste indspilningsproces, han har prøvet.

Her på GAFFA kvitterede vi med fem stjerner til både "WHT" og den efterfølgende solokoncert til Danmarks Grimmeste Festival i juli, så der er naturligvis en vis spænding før udgivelsen og de kommende koncerter.


Turnédatoerne er nedenfor, og billetsalget begynder mandag 22. februar klokken 10.00 via GAFFA Live.

6. maj - Aalborg, Skråen
7. maj - Odense, Magasinet
8. maj - København, Vega

12. maj - Kolding, PitStop
13. maj - Rønne, Muzikhuset
14. maj - Århus, Train


ANNONCE