Nyhed

Boat Man Love udgiver minialbum

Tim Christensen og Michael Falchs liveband følger op med releasekoncerter i påsken

Boat Man Love, som måske er bedst kendt for at være liveband for navne som Michael Falch og delvist for Tim Christensen, har eget minialbum med seks numre på vej, der får navnet "The Sweet Rush And The Price To Pay". Det udkommer den 29. marts og fra 31. marts til 3. april giver bandet fire releasekoncerter, hvor bandets gode ven Henrik Hall (love Shop) både agerer gæstesolist og dj.

Bandet består af Skjærbæk-brødrene Troels og Lars Skjærbæk, som også var en del af hedengangne dansksprogede rockband Inside The Whale, samt Søren Koch (guitar) og Johan Lei Gellett (trommer). Troels Skærbæk har i øvrigt også ageret bassist for Niels Hausgaards på hans musik-/storytelling-turnéer.

"The Sweet Rush And The Price To Pay" er indspillet på fem dage i Medley Studios efter gamle analoge metoder og direkte på bånd. Det er bandets eget tredje album. Mens gruppens to første albums "A Thousand Dreams Behind" (2005) og "Black On Blue" (2007) har fået middel-anmeldelser, så har Boat Man Love til gengæld et rigtigt godt live-ry. Lars Skærbæk medvirker desuden på Tim Christensens dvd-udgivelse med koncertoptagelser på Abbey Road fra 2004.


31. marts: Posten, Odense
1. april: Fermaten, Herning
2. april: Fatter Eskild, Århus
3. april: Drone, København

ANNONCE