x

The Raveonettes til Danish Music Awards

The Raveonettes til Danish Music Awards

Danish Music Awards har føjet endnu et navn til rækken af de optrædende ved prisshowet i Forum, København 28. februar. Nemlig The Raveonettes, der også er nomineret i fire kategorier, nemlig årets danske band, årets danske album, årets danske sangerinde (Sharin Foo) og årets danske cover.

Det er ellers efterhånden sjældent, The Raveonettes er på disse kanter, da de i længere tid har turneret intenst i udlandet, ikke mindst England og USA, hvor de i efterhånden halvandet år har været udsat for en veritabel presse-hype, dog (endnu) uden ligefrem at sælge plader i tonsvis. De giver imidlertid også to koncerter herhjemme dette forår, nemlig 16. og 17. februar på hhv. VoxHall, Århus og Vega, København.

I forvejen er der blevet offentliggjort flg. navne til showet: Blue, Kevin Lyttle, L.O.C., Tue West, Tim Christensen, Erann DD, Bent Fabric feat. Allan Vegenfeldt, Burhan G og Swan Lee. Vært bliver Timm Vladimir.

Billetter til Danish Music Awards kan købes på Ebilletter.

I denne tid kan man i øvrigt mandag-torsdag omkring kl. 22.45 på TV2 se et kvarters "DMA News", der fokuserer på de 10 kategorier, du kan stemme i via sms.

Læs mere om Danish Music Awards på http://www.dma04.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA