Hot fra by:Larm i Bergen

By:Larm er en omrejsende festival primært for ny norsk musik. Den rammer hvert år en større norsk by, i år var det Bergen.

GAFFA.dk har talt med Carsten Heller, som var til stede, som medlem af SPOT10s bookinggruppe.

– Ideen med festivalen er at præsentere nogle gode norske kunstnere, enkelte nordiske og masser af lokale navne fra den pågældende by.
Det hele er bundet sammen af "Alarmprisen", som er et alternativ til Spillemandsprisen (den norske "Grammy"), fortæller han til GAFFA.dk

Bandet Silver, som udkommer på det danske selskab Bad Afro, vandt en Alarmpris i kategorien juryens specialpris. Med prisen følger 100.000 norske kroner og en markedsføringskampagne til en værdi på nkr. 600.000,-

De bedste bands på by:Larm ifølge Carsten Heller:

Magnet (billedet)
– Vandt en Alarmpris som "årets popnavn". Meget atmosfærisk popmusik fusioneret med elementer af electronica. Afdæmpet og cool attitude, med en mandlig forsanger. De har et velkendt Dylan-nummer på repertoiret, "Lay Lady Lay".

Magnet spiller koncert på Rust i København torsdag d. 18/02-2004

José Gonzalez
– Svensk singer-songwriter med argentinske rødder. Han spillede faktisk to gange på festivalen. Jeg så ham første gang på en lille bodega-agtig scene, hvor 150 tilskuere var stimlet sammen. Meget hypnotisk og behændigt guitarspil. Man mistænkte, at der var to guitarister på scenen, men han var helt alene.

Spetakkel
– Hiphop-kvartet fra Bergen. Rapper tilsyneladende norsk på Bergen-dialekt og ofte i dobbelttempo, hvilket gør det komplet uforståeligt. Var til by:Larm-koncerten udviddet med to MCs, så de var fem MCs i alt (+dj). Kan sammenlignes med UFO Yepha. De havde ikke så meget nyt at byde på rent stilmæssigt, men lavede et særdeles underholdende og sikkert show.

J.R. Ewing
– Var egentlig ikke med i det officielle program, men gav en lille eksklusiv koncert i Duper Studio (hvor bl.a. Röyksopp, Kings Of Convevience og Ralph Myers har arbejdet). Lyden var imidlertid langt fra norsk electronica. J.R. Ewing spiller hardcore rock efter amerikansk forbillede (i stil med Jesus Lizard). De linede op i et 15m² indspilningsrum med enorm lydstyrke. Forsangeren havde virkelig potentiale og kunne i det lille lokale skrige publikum direkte i synet.

Eksistensminimum
– Burde egentlig hedde "informationsminimum", for vi ved ganske lidt om dette band, ud over at de kommer fra Göteborg. Koncerten foregik lettere bizart på en smartazz-bar midt i et funktionalistisk 30'er-byggeri. Bandet var stuvet sammen på en lille aflang niche under loftet (uden rækværk). Det drejede sig immervæk om en sanger, to keyboardspillende korpiger, en trommeslager, en percussionist på klokkespil og diverse skrammel, en bassist og en guitarist, i alt syv på meget lille plads. Stilen var håndspillet electronica med indie-tendenser ikke ulig danske Mofus.