x

GAFFA.SE går i luften

GAFFA.SE går i luften

Målet er, at GAFFA.se hurtigt bliver det naturlige valg, når man som svensker ønsker at læse musiknyheder, anmeldelser eller se videoer med og om musik på nettet. Det er i første fase den redaktionelle del af GAFFAs internetaktiviteter, som introduceres, mens der inden for de næste par måneder vil blive suppleret med koncert-søgemaskinen GAFFA Live og en internetshop.

GAFFA.dk er, med sine 120.000 unikke brugere og 2 millioner sidevisninger, det med benyttede musiksite i Danmark, og forventningen er, at den svenske pendant på sigt kan vokse sig endnu større.

"Lige nu er der en åbning i markedet, og GAFFA ser ud til at være udviklingsmæssigt langt fremme i forhold til de øvrige svenske musikmedier. Det momentum har vi tænkt os at udnytte." siger direktør Robert Borges

GAFFA.se bliver ikke en svensk version af den danske storesøster, men har et stærkt lokalt fokus. Svensk redaktør Johan Lothsson, der tidligere har været redaktør og skribent på det nu lukkede musikmagasin Groove, har på kort tid samlet en lokal freelance-redaktion, som har haft travlt med at producere indhold til åbningen. Hvad gælder det internationale musikstof, vil der naturligvis være et samarbejde imellem redaktionerne, ligesom man kan glæde sig over, at GAFFA nu bliver endnu stærkere på det nordiske indhold.

GAFFAs svenske kontor er placeret i Göteborg, som er velkendt som Sveriges musikalske hovedstad.

Den 31. marts udgives det første trykte magasin over hele Sverige.

Læs mere på GAFFA.se


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA