Nyhed

Mew til Skanderborg

Også The Kissaway Trail og Efterklang er hyret, og Can Sleep-konceptet er ændret

Skanderborgs bookere kan nu afsløre tre nye danske navne. Samtidig letter de for låget på deres Can Sleep-koncept, der i år er blevet endnu mere moderne.

Det er nogle af øjeblikkets danske sværvægtere, festivalen nu viser sig at have på programmet. Efterklang står midt i en sky af internationale hyldesttaler, The Kissaway Trail har netop modtaget en pris på 50.000 kroner, og Mew behøver ingen videre introduktion.

Can Sleep, festivalens særlige hytteindretning, har i år fået en ansigtsløftning.


Siden starten i 2005 er retten til at leje en Can Sleep-hytte på Danmarks Smukkeste Festival blevet udtrukket blandt indsendte postkort. Det har været til glæde og til gavn for Post Danmark, men tiden har indhentet budene, og de er i år blevet erstattet af digitale mobilsignaler. Lodtrækningen foregår nemlig pr. SMS, og følger den gængse 1 krone plus SMS-takst tradition. Hver deltagende telefon får en chance i trækningen, og der kan ikke købes flere lodder.

En Can Sleep-hytte er i bund og grund en Royal Beer-dåse, der er forstørret op, så den egner sig til menneskelig beboelse. Dåsen er dog ikke fyldt med øl, men derimod indrettet som enhver anden feriehytte med plads til to personer.

Er man blandt vinderne af lodtrækningen, vil man kunne leje en af dåserne for 3300 kroner inkl. partoutbillet til festivalen.


Læs mere om Can Sleep

ANNONCE