Nyhed

Le Kid varmer op for Alphabeat

Den svenske gruppe åbner ballet til fire danske koncerter

Når Alphabeat i aften 10. marts sætter gang i en kort Danmarksturné får de følgeskab af en ny svensk gruppe ved navn Le Kid. Kvintetten har endnu ikke udsendt et album, men har fået opmærksomhed for singlen "Mercy Mercy", der formodentlig vil falde i god jord hos de fleste Alphabeat-fans.

Le Kid beskriver sig selv som en sammenlægning af trioen Anton Malmberg, Felix Persson og Märta Grauers, der tidligere har skrevet hits til Alcazar og Agnes, og sangerinderne Helena og Johanna, der står i front. Sammen har de indspillet singlen "Mercy Mercy", der skaffede dem en plads som New Band Of The Day sidste år.

Singlen er lige nu i rotation på P3, og den farverige video kan ses på GAFFA.TV.


Le Kid kan opleves som support for Alphabeat til følgende udsolgte koncerter:

10. marts / Studenterhuset, Aalborg
11. marts / VoxHall, Århus
12. marts / Posten, Odense
13. marts / Amager Bio, København

ANNONCE