x

R. Kelly udsætter Europa-tour

R. Kelly udsætter Europa-tour

R. Kelly skulle 22. marts have påbegyndt en Europa-tour med start i Tyskland og stop i tretten forskellige byer. Sangeren har imidlertid arbejdet så hårdt med sit kommende album, at han har udviklet knuder på stemmebåndet, og nu må udskyde turen.

R'n'b-ikonets læge har forbudt ham at bruge stemmen i en måned, og sangeren udtaler i et statement, at han heller ikke kan være bekendt overfor sine fans at møde op, når han ikke kan være i topform til koncerterne.

"Jeg skylder mine fans at give dem de bedst mulige shows, og lige nu er min stemme ikke i stand til dét."

Ifølge PR Newswire kan man forvente koncerterne afviklet til efteråret.

43-årige R. Kellys tiende album får efter sigende titlen "Zodiac," og udkommer til sommer. Senest fik vi i efteråret albummet "Untitled," og ud over sine ti soloplader, har Kelly også lavet tre kollaborationer, heriblandt to med Jay-Z. Ydermere har sangeren lavet sin egen sæbeopera "Trapped in The Closet," der udgives som serie på DVD i USA.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA