Nyhed

GAFFA dækker South By Southwest

Anmeldelser, reportager, interviews og billeder fra den enorme branchefestival i Austin, Texas følger i de kommende dage

I disse dage finder verdens største musikfestival og branchebegivenhed South By Southwest sted i Austin, Texas. Som de foregående år har GAFFA folk på festivalen, der er et rent musikmekka med omkring 1000 (!) koncerter med bands og solister hele verden - heriblandt stribevis af morgendagens stjerner.

Forvent derfor i de næste dage anmeldelser, artikler og billeder fra festivalen, selvom vi i sagens natur ikke kan give et bare tilnærmelsesvis nogenlunde overblik over den helt grotesk store festival. 

Vanen tro er Danmark repræsenteret med en række navne, blandt andre Efterklang (billedet), Kashmir, Choir Of Young Believers, Slaraffenland og WhoMade Who.


Herudover kan man på festivalen i år også opleve Frightened Rabbit, The xx, Cymbals Eat Guitars, Hole, Cheap Trick, Motörhead, Freelance Whales, Midlake, Rival Schools og Stone Temple Pilots. Og mange, mange, mange flere.

SXSW på nettet

ANNONCE