x

Katie Melua giver flere koncerter

Katie Melua giver flere koncerter

Noget kunne tyde på, at Katie Melua er glad for sine danske fans. I hvertfald har hun i sin forholdsvis korte karriere besøgt stort set alle danske byer, der har kapacitet til at huse en stjerne af hendes format. I januar havde vi fornøjelsen at løfte sløret for den første danske koncert med frøken Melua i år, og til de fans, der er så uheldige at være forhindrede i at deltage, når hun torsdag den 1. juli gæster Odense, er der gode nyheder; hun giver to koncerter mere, allerede i november måned.

Når Melua gæster Danmark i år, er det med et spritnyt album i kufferten. Som vi tidligere har skrevet, udgiver hun mandag den 24. maj sit fjerde studiealbum, der har fået titlen "The House", hvorfra den første single "The Flood" allerede er i rotation på de danske radiostationer. Publikum skulle altså have god mulighed for at stifte ordentligt bekendtskab med nye tekster og melodier, og få genopfrisket hukommelsen med de gamle, inden den unge dame går på scenen.

Koncerterne kommer til at foregå i henholdsvis Tinghallen, Viborg, lørdag den 27. november klokken 20.00, og Falconer Salen, København, søndag den 28. november klokken 20.00. Billetter til disse koncerter kan købes i forsalg fra mandag den 22. marts klokken 10.00. Der er også endnu billetter at få til koncerten den 1. juli. Billetter til alle tre konceter kan købes via GAFFA Live, de to sidste naturligvis først fra på mandag.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA