x

The Dead Weather navngiver andet album

The Dead Weather navngiver andet album

Vi har tidligere skrevet om det kommende album fra bandet The Dead Weather, og nu foreligger der både albumtitel og et udgivelsestidspunkt. Det betyder, at man til maj vil kunne udvide sin pladesamling med albummet "Sea Of Cowards", der samtidig er gruppens første album udgiver af Warner Music. Flere udenlandske sider nævner 7. maj som en mulighed udgivelsesdato, men det er ikke en officielle dato.

I et interview i februar udtalte Jack White, der sammen med Alison Mosshart, Dean Fertita og Jack Lawrence udgør The Dead Weather, at albummet var på vej, og at første single ville hedde "Blue Blood Blues", og at han her ville træde frem som lead-vokalist. Men et besøg på Amazon.com viser, at det i stedet bliver sangen "Die By The Drop", der udsendes som første single. Den kan købes fra 23. marts.

Derudover er det sparsomt med detaljerne om det nye album, som dog af White i interviews er blevet beskrevet tungere og mere blues-inspireret, end de troede muligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA