Nyhed

Turboweekend spiller til DDJA

Gruppen er nomineret til Årets Danske Album til Danish DeeJay Awards 2010 og spiller også live til showet

Turboweekend er for alvor i vælten i denne uge. Tidligere på dagen kunne vi meddele, at bandet er kommet under kærlighed behandling af den hollandske dj Tiësto, og nu forlyder det, at trioen også vil kunne opleves live, når der uddeles priser til Danish DeeJay Awards 2010, hvilket sker 4. april i Valby Hallen.

Bandet er til DDJA nomineret i kategorien "Årets Danske Album" for albummet "Ghost Of A Chance", og det er også på dette album, man finder singlen "Trouble Is", der til april udsendes i et Tiësto-remix. Det er første gang gruppen er nomineret til DDJA, og om koblingen til showet siger frontmand Silas Bjerregaard:

"Det er første gang, vi er nomineret eller spiller til DDJA, og vi glæder os rigtigt meget til at rykke godt og grundigt rundt med Valby Hallen".


På live-fronten får Turboweekend blandt andet følgeskab af Medina, Hej Matematik, Outlandish, Camille Jones, Burhan G, Morten Hampenberg & Alexander Brown feat. Yepha, Dimitri Vegas &  Like Mike (B), Nabiha, Kato & Friends, Nordstrøm, White Pony, Clemens og Nu Amsterdam Project med den amerikanske rapper B-Ricks i front.

Danish DeeJay Awards 2010 kan opleves 4. april i Valby Hallen, og billetter kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE