Nyhed

The Floor Is Made Of Lava til Køge

Strandfesten i Køge får også besøg af Kashmir, The Kissaway Trail, Turboweekend og Odense Assholes

Programmet for Køge Beach Party 2010 har nu for alvor taget form med tilføjelsen af fem danske navne. Det drejer sig om The Floor Is Made Of Lava, Kashmir, The Kissaway Trail, Turboweekend og Odense Assholes, der alle vil være klar til at gå på scenen i Køge midt i juni måned.

Albumaktuelle The Floor Is Made Of Lava sparker til april gang i en kort klubturné, men sommeren kommer til at stå i festivalernes tegn, og et af de steder, der får besøg af den energiske kvartet, er festivalen i Køge. Her vil man kunne opleve bandet blæse gennem materiale fra deres album "Howl At The Moon", der viser bandet fra en ny side, hvor de dyrker deres kærlighed til klassisk rock.

Ved samme lejlighed kan man opleve Kashmir præsentere nyt fra albummet "Trespassers", høre The Kissaway Trail fremføre materialet fra "Sleep Mountain", danse sammen med Turboweekend, når de byder på det bedste fra deres to udgivelser samt opleve Odense Assholes provokere, ona...nå nej.


De fem navne sættes på et program, der allerede indeholder navne som Nephew, Thomas Helmig, Rasmus Seebach, Selvmord, Nik & Jay, Hej Matematik, Kiss Kiss Kiss, Dúné og Ginger Ninja, og hele herligheden kan opleves i dagene 17.-19. maj.

Billetter til Køge Beach Party kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE