Nyhed

Usher til Danmark

Mød multikunstneren Usher i Valby Hallen d. 8. juni

Usher kommer til Danmark d. 8. juni og giver koncert i Valby Hallen. Billetsalget starter på lørdag.

Usher er uden tvivl en stor artist. Han har vundet et hav af priser, skrevet og produceret egne sange, spillet med i en millionsælgende biograffilm og har til og med co-instrueret sin nyeste video. Og så har han de rigtige dansesko på. Allerede som 13-årig blev han spottet af en talentspejder fra pladeselskabet LaFacerecords, og efter en audition var kontrakten på plads. Lige siden er det kørt derudad for Usher.

Den 22 marts udsender Usher sit længe ventede 4. album "Confessions". Den første single "Yeah" vidner om en ny hvirvelstorm i musikhistorien.
"Yeah" (feat. Lil Jon og Ludacns) ligger allerede nr. 1 på billboard hot 100, Hot R&B/Hip-Hop Singles og Tracks og Top 40 Tracks.
Indtil videre har Usher vundet to Grammy Awards, 3 soul Train Music Awards, 3 Billboard Music Awards, 2 Teen Choice Music Awards, BET Award, 3 R&B Hip Hop Conference Awards, Blockbuster Music Awards og 3 ASCAP Awards, listen er lang og vidner om et stort talent.


Billetsalget starter lør. 6. marts. Billetter kan købes hos
BilletNet.

ANNONCE