Nyhed

Vind en tur i studiet med Thomas Buttenschøn

Folkeskoleklasser landet over får mulighed for at få udgivet en single med den krølhårede troubadur via TDC Play

Hvis der skulle være nogle folkeskoleklasser i det danske land, der mener, at de har potentiale til at lave det næste store hit, har de netop fået muligheden for at vise, hvad de kan. TDC Play har i samarbejde med Universal Music stablet en talentkonkurence, eller noget der ligner, på benene, for alle klasser på 7. til 9. klassetrin.

Man deltager i konkurencen ved at sende en sms, hvorefter der udtrækkes tre finalister. De tre udtrukne klasser får så mulighed for at komme i studiet med pladeaktuelle Thomas Buttenschøn, og få indspillet en single. Herefter lægges de tre singler ud på TDC Plays hjemmeside, hvor der i bedste X Factor/Idols/Talent-stil kan stemmes på kandidaterne. Vinder-klassens sang udgives på TDC Play, og så kommer Buttenschøn forbi deres skole for at give koncert, mens anden- og tredjepræmierne er henholdsvis headsets og mobiltelefon-højtalere fra Sony Ericsson.

Konkurencen starter i morgen lørdag den 27. marts, og man deltager ved at sende en sms med teksten TDCPLAY til 1209. Alle der går i folkeskolen fra 7. til 9. klasse kan deltage, men man kan kun sende en sms fra hvert telefonnummer, og kun indtil søndag den 11. april. Det koster almindelig sms-takst at deltage, og vinderne får direkte besked, og bliver også offentliggjort på tdc.dk. Der skulle snart ligge mere information om konkurrencen på tdcplay.dk.


 

 

ANNONCE