x

Tokyo Police Club udgiver nyt album

Tokyo Police Club udgiver nyt album

For nylig har den canadiske indierock-kvartet Tokyo Police Club været i studiet i Toronto med produceren Jon Drew, der også producerede sidste års ep "A Lesson In Crime" og desuden har været med til at indspille demoversioner af tre-fire andre sange. Nu er indspilningerne færdige, miksningen er færdig og masteren er klar til at gå i trykken.

Om pladen fortæller forsanger og bassist, Dave Monks, til NME:

"Jeg vil have det mere personligt og oprigtigt. Der er så meget mere du kan afsløre om dig selv. På vores ep sang jeg om ting, jeg syntes var cool, den nye udgivelse er mere om mig. En masse, der kommer med noget nyt eller en ny udgivelse, siger det er mere modent... jeg vil ikke have det her til at lyde mere modent, jeg tror ikke modenhed er den rigtige vej at gå."

Tokyo Police Club debuterede med "Elephant Shell" i 2008. Samme år spillede indierockerne på Roskilde Festival.

Bandet single "Breakneck Speed" kan høres på deres hjemmeside. Det nye album, "Champ", udkommer til sommer, datoen er endnu ikke fastlagt, men det bliver med stor sandsynlighed en gang i juni.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA