x

Nye frigivne navne til Spot 10

Nye frigivne navne til Spot 10

Flere navne er blevet frigivet til SPOT 10. De er bl.a. Tue West (billedet), Nephew og ambient kompositionsmusik ved Moose Matrix tilsat Bjørn Svin.

Tue West er gået guld, siden han udsendte sin debut-cd i oktober og har siden modtaget støtte for samme af Statens Kunstfond. Han er nu med på plakaten på årets SPOT 10.

Nephew udsendte i 2000 debut'en Swimming Time. Til god, men dog begrænset opmærksomhed. I år er sagen en anden. Radiosinglen Movieclip er elsket af både P3's værter og lyttere, og der er et album og en turné på vej.

Øvrige nye offentliggjorte navne er Out Of Phase, The Fashion, Sgt. Petter, Epo-555, Naut, Malkin Zany, Hush, Coolsville, Lupus, Maghic Bullet Theory, Franka - DMA-vinder i kategorien "Årets Danske Country Album" - Antophones, Money Your Love og Mnemic.

Tidligere offentliggjorte navne SPOT 10-navne er: Tim Christensen, Thomas Dybdahl (N), Múm (IS), José González (S), Kira & The Kindred Spirits, David & The Citizens (S), Hush, Mugison (IS), Laakso (S), Larsen & Furious Jane, Powersolo, Martin Ryum og Sepiamusic.

Rosa – Dansk Rock Samråd har siden Spot 02 i 1995 været hovedarrangør af SPOT-festivalen. I år finder SPOT sted i Århus d. 4.-5. juni.

Billetsalget er startet. De to-dages billetter koster 350 kr. plus gebyr og kan bl.a. købes gennem BilletNet.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA