x

Cæcilie Norby klar med nyt album på nyt pladeselskab

Cæcilie Norby klar med nyt album på nyt pladeselskab

Cæcilie Norby udkommer med en ny jazzplade på det nystartede danske uafhængige selskab, Copenhagen Records. Hun har netop skiftet pladeselskab og er tilmed er den første, der releaser noget på Copenhagen Records.

Albummet ”London/Paris” kommer på gaden d. 29. marts og indeholder en række sange optaget live på Pizza Express Jazz Club i London og på Sunside Jazz Club i Paris.

Udover to ældre sange indeholder albummet nyt materiale med anderledes indspilninger af klassikere fra bl.a. Bee Gees, Elton John og Joni Michell.

"London/Paris" er et livealbum, der er produceret af Cæcilie Norby og Lars Danielsson. Albummet er det femte album fra Norbys hånd. Den forrige plade, "First Conversation", har rundet de 30.000 solgte eksemplarer og er det bedst sælgende i rækken indtil videre.

Cæcilie Norby drager på turné allerede i weekenden op til albumudgivelsen og kan opleves i følgende byer:

25/3 Bindeslev (Tversted Jazzy Days)
26/3 Saltum (Spillestedet Pandrup)
27/3 Ålborg (Skråen)
28/3 Skørping (Skørping Musikstation), 13/4 Vostrup (Vostrup Teater & Musik)
14/4 Odense (Dexter)
15/4 København (Store Vega)
16/4 Birkerød (Mantziusgården)
17/4 Rødovre (Viften)
21/4 Århus (Train)
22/4 Greve (Portalen)
23/4 Viborg (Paletten)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA