x

Bo Kaspers Orkester besøger Danmark

Bo Kaspers Orkester besøger Danmark

Om ti dage kommer en flok jazz-poppede svenskere over sundet. Det er Bo Kasper og hans orkester, der kommer for at mødes med publikum og DR UnderholdningsOrkestret til Musikmøde på P4, hvor de udover at spille en stribe af deres hits også vil tage en snak med Anders Bisgaard.

Bo Kaspers Orkester udgav deres første single, "Köpenhamn" i 1993, og lige siden er de svimlende svenskere mødt med sympati og smil fra de dagdrømmende danskere. Sidst Bo Kaspers Orkester blev anmeldt af GAFFA var i slutningen af 2008, hvor GAFFAs anmelder Christian Erin-Madsen gav koncenten intet mindre end fem stjerner og begejstret skrev:

"En velplanlagt og erfarent udført koncert med et udvidet Bo Kaspers Orkester ramte plet og eksemplificerede, at den lette, jazzede tilgang klæder d'herrer bedst."

Musikmøde på P4 er igennem de seneste år blevet en populær mulighed for at opleve kombinationen af den intime koncert og det interessante interview, med gæster som Tina Dickow, Poul Krebs, D-A-D, Tim Christensen og Hanne Boel.

Bo Kaspers Orkester spiller sammen med DR UnderholdningsOrkestret fredag den 23. april i Koncerthuset, Studie 2, København, og billetter kan købes via Billetnet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA