x

Amnesty International laver musikalsk atlas

Amnesty International laver musikalsk atlas

På hjemmesiden PEACE ligger der lige nu et kort over verden, og trykker man på et kontinent, kommer der en liste af kunstnere op, der alle har bidraget med en sang til Amnesty Internationals PEACE-projekt. Et samarbejde mellem Amnestys Catalunya-afdeling og det spanske dj-kollektiv Buffetlibre har samlet over 180 navne fra mere end 50 forskellige lande, heriblandt to fra Danmark, The Broken Beats (billedet) og Cartridge.

Fra resten af verden finder vi bidrag fra blandt andre amerikanske The Antlers og Ra Ra Riot, britiske Mogwai og Dubstar og australske The Veils, som nogle af de største, men i det hele taget er der fokus på up-coming talenter, så vil man opleve ny musik er burde dette være en fremragende mulighed.

PEACE-projektet er stablet på benene for at rejse penge til Amenstys undersøgelser og aktive kampagner, der igangsættes for at forhindre overgreb på menneskerettighederne. På Buffetlibres hjemmeside kan man både få lov til at streame de mange numre gratis, og downloade dem mod at give en donation på mindst fem Euro (knap fyrre kroner) til Amnesty. Når man downloader sangene, kan man som en bonus deltage i konkurencen om billetter til nogle af de store festivaller omkring i verden, blandt andre Pitchfork Festival (USA), Roskilde Festival og FIB Heineken (Spanien).

Det fulde, og meget omfattende line-up af kunstnere, alle deres sange og muligheden for at streame og downloade dem, konkurencen om festival-billetter og information om projektet generelt kan alt sammen findes her.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA