x

Bingo! Nyt studiealbum fra Steve Miller Band

Bingo! Nyt studiealbum fra Steve Miller Band

"Bingo!" er titlen på det kommende album fra Steve Miller Band, der er gruppens første studieindspilning siden 1993-udgivelsen "Wide River".

Men ikke nok med at gruppen udgiver et nyt album til sommer, er der allerede planer om endnu et studiealbum i 2011. Begge disse plader bliver en samling af blues- og r&b-covernumre.

Om pladen fortæller Steve Miller til Billboard: "Det er en festplade, mand. Det drejer sig om at komme op og igang med at danse. Det er som studenterforeningens fester; jeg plejede at spille på universitetet. Jeg gennemgik alle mine favoritsange, og valgte dem jeg virkelig, virkelig elskede. Jeg ville lave denne plade for evigt – det begynde som en slags spøg, og så blev det seriøst."

Pladen indeholder blandt andet numre som B.B. Kings "Rock Me Baby", Lowell Fulsons "Tramp", Jimmy Reeds "You Got Me Dizzy" og tre Jimmie Vaughan-kompositioner.

Indspilningerne til "Bingo!" og dens opfølger begyndte i 2008, sammen med coproducer Andy Johns, i George Lucas' Skywalker Ranch i det nordlige Californien, mens de to arbejdede på Millers sidste koncert-dvd, "Live From Chicago".

Ud over hans typiske band spiller også harmonika-mesteren Norton Buffalo med, og guitar-virtuosen Joe Satriani er også med på et par numre, nemlig "Rock Me Baby" og Vaughans "Sweet Soul Vibe".

Jokerens nye "Bingo!" kommer på gaden den 15. juni, og – hvis alt går som planlagt – kommer den, endnu unavngivne, opfølger til næste forår.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA