x

Eminems D12 udsender nyt album

Eminems D12 udsender nyt album

Den 26. april udsender rapperne Bizarre, Proof, Kon Artis, Kuniva, Swift og ikke mindst Eminem deres andet album under navnet D-12. Albummet har fået titlen ”D12 World” og er opfølgeren til 2001-albummet ”Devil's Night”, der bød på hits som ”Purple Pills”, Fight Music” og ”Shit On You”.

Førstesinglen er “My Band”, og blandt de andre titler nævnes “G In The Morning”, “48 Oz”, ”Get My Gun”, ”Let’s Get It Crackin’”, ”The Good Die Young” og ”American Psycho II”.

Navne som Cypress Hill, Obie Trice, 50 Cent, Kenye West og Dr. Dre skulle ifølge flere fansider alle have en finger med i det kommende album, der også udsendes med en bonus-dvd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA