Nyhed

12 finalister tilbage i KarriereKanonen

Det begyndte med 800 håbefulde bands, der blev skåret ned til 24, og nu er der kun 12 tilbage

De 12 finalister til talentudviklingskonkurrencen KarriereKanonen er nu fundet, efter at de 24, der blev udvalgt til at spille live i løbet af april, har spillet for publikum og for lytteudvalget fra P3 og Roskilde Festival, på en række danske spillesteder.

Om en uges tid er tiden inde til at lade de 12 udvalgte bands spille igen, så den endelige treenighed kan findes – det er nemlig kun tre af de 12 bands, der når gennem nåleøjet.

De talentfulde finalister kan opleves til fire showcase-koncerter i slutningen af april og starten af maj, nemlig her:

Pumpehuset, 30. april
Anders Rask, Bye Dubai og Spitzenklasse + tidligere vinder af KarriereKanonen Tue West.

Lille Vega, 1. maj
Anna Teuila, Drone og IGNUG + tidligere vinder af KarriereKanonen Magtens Korridorer.

Train, 7. maj
Barbara Moleko, Specs & Suni og Debutants Club + tidligere vinder af KarriereKanonen Birk Storm.

Amager Bio, 8. maj
Hunch Bettors, Kandy Kolered Tangerine og Mescalin, Baby + tidligere KarriereKanonen vinder Rasmus Nøhr.

KarriereKanonen er et samarbejde mellem Roskilde Festival, P3, Koda, Spillesteder.dk og Bandakademiet.

ANNONCE