x

Alicia Keys til Det Kongelige Teater 16. juni

Alicia Keys til Det Kongelige Teater 16. juni

Den klaverspillende soulstjerne Alicia Keys, aktuel med sit andet album "The Diary Of Alicia Keys", giver koncert i København 16. juni i noget usædvanlige omgivelser. Nemlig Det Kongelige Teater, der dermed lægger rum til sin første egentlige rytmiske koncert nogensinde.

Der har dog været rytmisk musik før på nationalscenen. The Who opførte dér på den ny scene (Stærekassen) 24. januar 1970 musicalen "Tommy".

Koncerten er arrangeret i samarbejde med TDC’s Blå Tone, der står for koncerter i udsædvanlige omgivelser. Første koncert var Kashmirs liveoptræden i et fly sidste november.

Billetsalget starter mandag d. 29. marts på Billetmaskinen, og der er kun 2 billetter til salg pr. person.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA