x

Regina Spektor gæster Store Vega

Regina Spektor gæster Store Vega

Store Vega har fået sangerinde og pianist Regina Spektor på programmet. Den russiskfødte Bronx-pige giver tirsdagskoncert d. 13. juli kl. 20, og med sig har hun kritikerrost materiale fra den femte plade.

Regina Spektor blev født i Rusland, men flyttede hurtigt til USA, hvor hun, jøde som hun var, begyndte at øve sine medfødte færdigheder på et ustemt klaver i synagogens kælder.

Siden gik det over stok og sten, gennem de små caféscener i New York, og publikums hæmningsløse hyldest, til udsolgte shows i Radio City Music Hall, hvor hendes ubetvivlelige talent endelig kom til sin fulde ret.

Det er Regina Ilyinichna Spektors uhæmmede fantasi og hendes naturlige greb om detaljen i musik, der har sendt anmelderne op i skyerne, og den seneste plade, "Far" fra 2009, fik generelt pæne anmeldelser.

Koncerten er i Store Vega 13. juli kl. 20

Billetter fra tirsdag 27. april kl. 10 på GAFFA Live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA