Nyhed

Kashmir lancerer Arrowman

Gruppen sælger Kasper Eistrups superhelt til deres københavnerkoncerter

27., 28. og 29. april spiller Kashmir i Vega. Koncerterne markerer gruppens hjemkomst fra en længere danmarksturné, og derfor skal der gøres noget særligt ud af det. Eistrup etc. sælger deres superhelt, "Arrowman", på tryk, for 250 kroner stykket.

"Arrowman er en udbygning af en gammelkendt superhelt, som vi har trukket over i Kashmirs univers. Jeg er selv stor fan af både diverse trykketeknikker og tegneseriehelte og har ofte haft lyst til at skabe et særligt "Kashmir-helte-tryk" til vores fans," udtaler Kasper Eistrup, der står bag værket, i en pressemeddelelse fra pladeselskabet Sony Music. Tegningen, der ikke tidligere har været i handelen, er trykt på 450 grams luksuspapir, nummereret og signeret af bandet selv. Oplaget er på bare 100 eksemplarer, der måler 50 gange 70 centimeter, og vil kun kunne købes til de københavnske koncerter, inden gruppen forlader landet for at turnere Europa gennem hele maj måned. Derefter går touren til USA, og endelig tilbage til Danmark, hvor sommerens festivaler står klar med scener til den succesfulde danske gruppe.

I denne video følger vi tilblivelsen af den lille kuriøsitet:


 

ANNONCE