Nyhed

Wonderfestiwall 2010 tager form

Bornholmerfestivalen vokser videre i sit tredje leveår

For foden af Hammershus, i alleryderste, fremmede krog af den danske natur, ligger Wonderfestiwall. Festivalen vokser igen i år, hvor det er tredje gang, de bornholmske klipper skal genlyde af tonerne fra dansk musiks største navne. Der er rock, pop, house, power og provo på øens største musikalske arrangement nogensinde, og programmet udvides stadig.

Indtil videre er det navne som Magtens Korridorer, Morten Breum og Dúné, der udgør overskriften på festivalens plakat, men nedenunder dem finder vi tunge mellemvægtere som Fagget Fairys, Fallulah og Vinnie Who, mens der i bunden er blevet plads til upcoming miniputter som Visse Vasse, Nonsens og Villain.

Festivalen på Bornholm ligger i september, og forlænger dermed den danske festivalsommer med en tidlig efterårsweekend på den solbeskinnede ferieø. Opvarmningen starter således torsdag d. 2. september kl. 16, og fortsætter ind i det egentlige program, der spiller fredag d. 3. og lørdag d. 4.


Der er i første omgang trykt 1500 billetter, og pladser på campingområdet skal reserveres på forhånd. Der er nemlig begrænsede pladser, der uddeles efter først-til-mølle princippet. Aldersgrænsen på Wonderfestiwall er 15 år.

Følg programmet og reserver camping på hjemmesiden.

Programmet indtil videre:


Magtens Korridorer

Dúné

Carpark North


Morten Breum

Turboweekend

WhoMadeWho


Den Svenska Björnstammen (S)

Fagget Fairys

Vinnie Who


Fallulah

Stoffer & Maskinen

Rock Hard Power Spray


White Pony

Sunny Beach Happy Slap Mardi Gras

Visse Vasse


Soluna Samay

Nonsens

Villain


Partout/Inkl. Camping: (2-5 September): 395,00 + gebyr

Torsdagsbillet: 150,00 + gebyr

Fredagsbillet: 295,00 + gebyr 


Lørdagsbillet: 295,00 + gebyr

ANNONCE