x

Spotify går iTunes i bedene

Spotify går iTunes i bedene

Med den største opgradering siden lanceringen i oktober 2008, gør Spotify nu deres for at snuppe en bid af iTunes' terræn.

Den nye opgradering, version 0.4.3, har fået en række nye features, men især to ting er værd at bide mærke i.

For det første er der den "sociale side", der nu bringer ens Facebook-venner ind i Spotify-afspilleren, og giver dig mulighed for at kikke dem i kortene, og se hvad de lytter til, samt tage sange fra deres playlister og overføre dem til dine egne lister.

Den anden, af de to væsentligste nye features, er at Spotify nu har et "bibliotek" der giver dig mulighed for at tilføje dine ikke-piratsikrede mp3-filer til Spotify, så de står side om side med dine streamede numre.

Med andre ord er Spotify nu, groft sagt: en iTunes med streaming og en social dimension – dog uden iTunes' avancerede playlister, der giver dig mulighed for at lytte til dine yndlingsnumre, eller de sange du ikke har hørt indenfor det sidste halve år.

I modsætning til iTunes er Spotify dog kun tilgængeligt i nogle relativt få europæiske lande, og altså endnu ikke i Danmark.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA