x

Tina Dickow og Medina til Grøn Koncert

Tina Dickow og Medina til Grøn Koncert

På programmet til årets Grøn Koncert-arrangementer finder man allerede D-A-D, Selvmord, Thomas Helmig, Alphabeat, Carpark North og MC's Fight Night, og med tilføjelsen af Tina Dickow og Medina er programmet for sommerens otte koncerter nu på plads.

Det bliver første gang Medina skal med ud til Grøn Koncert, og der sker naturligvis med succesalbummet "Velkommen Til Medina" i ryggen. Hun har fået til opgave at åbne P3 Scenen i år, hvor man efterfølgende vil kunne opleve MC's Fight Night samt Selvmord og Carpark North.

Tina Dickow var med i både 2004 og 2006, og efter en længere pause er nu altså klar til tredje tur i den grønne karrusel. Sangskriveren udsender et nyt album til september, hvilket betyder at der her kan blive mulighed for at få en smagsprøve eller to på det nye materiale.

Med disse to tilføjelser er program fastlagt, og Grøn Koncert vil nu blive afviklet på følgende måde:

Program
13.30 Medina
14.15 MC's Fight Night
15.00 Tina Dickow
15.50 Carpark North
16.40 Alphabeat
17.40 MC's Fight Night
18.20 Thomas Helmig
19.30 Selvmord
20.25 D-A-D

Grøn Koncert rammer følgende byer på følgende datoer:

15/7 Esbjerg
16/7 Herning
17/7 Århus
18/7 Aalborg

22/7 Kolding
23/7 Odense
24/7 Næstved
25/7 København


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA