Nyhed

12 navne nomineret til BandBase Legatet 2010

Sleep Party People, Coco Moon, Chimes & Bells og ni andre bands klar til næste runde

Nu er første runde af afstemningen om Bandbase Legatet 2010 overstået, og der er nu 12 navne tilbage. Det er hele Bandbase-redaktionen, inklusive praktikanter og projektansatte der, hver især, har stemt på fem navne til årets legat.

Efter sammentælling af stemmerne var der pointlighed mellem flere navne i toppen, så i stedet for 10 nominerede er der i år 12, og de er:

The Green Lives
Sebastian Lind
Sleep Party People
Stærosaurus
M.I.L.O
Akiri
Let Me Play Your Guitar
Coco Moon (billedet)
Chimes & Bells
Eumig & Chinon
The Norman Conquest
Anna Stengade

Tidligere har der været to Bandbase-legater, men i år har Bandbase, grundet deres tidligere økonomiske modvind og konkurs valgt at nøjes med at uddele ét legat.

Årets legat indeholder:
- en check på 5.000 kroner
- et photoshoot ved Paw Ager
- et udvidet profiltjek hos YourWaves
- tre dages studietid i Tænkeboksen
- samt en række livejobs, inklusiv en finaleplads ved Starfighters

Tidligere har følgende artister modtaget Bandbase-legatet:
2009: Ginger Ninja
2008: Didium & the Black Bonnie Picture
2007: Lily Electric
2006: The Holiday Show
2005: Entakt

I løbet af den næste uges tid stemmer Bandbase-redaktionen igen, hvorefter den endelige vinder findes ved en rundbordsdiskussion. Vinderen af BandBase Legatet 2010 afsløres onsdag den 19. maj 2010.

ANNONCE