Baal-sangeren er begyndt at spille guitar i en alder af 45 år og går nye musikalske veje
Fra 12. maj opføres Teaterkoncert Bob Dylan, instrueret af Nikolaj Cederholm, på Århus Teater. Blandt sangerne er Bjørn Fjæstad fra rockbandet Baal og crooneren Claus Hempler. GAFFA har talt med alle tre herrer, og i interviewet med Bjørn Fjæstad afslører han, at han er begyndt at spille guitar i en alder af 45 år - og er begyndt at skrive sange på dansk. Bjørn Fjæstad fortæller:
– Jeg sidder derhjemme hele tiden og skriver sange. Jeg fik en guitar da jeg fyldte 45, det er lidt over et år siden. Indtil da har jeg aldrig kunnet spille på noget.
Er det rigtigt?
– Ja, jeg vidste ikke hvad en A-dur var. Det var bare toner for mig. Jeg havde bare en sang inde i hovedet, som Henrik (Baals tangentspiller, red.) så satte nogle akkorder til.
Har det været sådan i alle de år med Baal?
– Ja, det har det faktisk.
Og det er kun inden for det sidste år?
– Ja, det er ret sindssygt. Så det sidder jeg rigtigt meget og gør nu. Jeg har en lejlighed her i byen mens vi laver teater, og jeg har taget min lille Mac med, og det der skal til, for at kunne sidde og lave demoer. Det gør jeg meget om aftenen, det er sådan en slags meditation.
Betyder det at der måske kommer noget Bjørn Fjæstad solo, har du nogle planer om det?
– Ja, jeg har en ambition om at lave nogle sange selv i første omgang, og selvfølgelig skal det ud, hvis jeg selv synes det er godt. Så jo, jeg vil helt klart gerne lave en soloplade. Jeg har skrevet en masse sange, og jeg kan godt høre at der er noget i det, men jeg har lidt svært ved det der med at slippe det. Jeg skriver på dansk, i øvrigt.
Det er sværere, er det ikke?
– Jo, det var sværere i starten, men nu synes jeg faktisk at det er meget lettere end at skrive på engelsk – nu når den første frygt er overstået. Dansk var så uncool syntes jeg, lige bortset fra nogle få – C.V. Jørgensen. Der er én C.V. Jørgensen og han har skrevet det hele, så hvad fanden skulle vi andre så på den boldgade? Og vi ville gerne til udlandet, med Redlands og med Baal. Men jeg har ikke de store internationale ambitioner mere. Jeg kunne godt tænke mig bare at skrive på dansk og holde det her i andedammen. Vi har været ude med Baal og turnere rundt i en lille varevogn, hvor vi i München endte med at skulle betale spillestedet 30 euro for leje af lys da vi gik derfra, og der var kommet to ludere og en lommetyv, og den tyske afdeling af Virgin Records. At ligge oven på mit gear i en varevogn som 46-årig, det gider jeg simpelthen ikke. Det er slut. Og jeg befinder mig godt i Danmark. På den måde er jeg lidt en tryghedsnarkoman.
