Nyhed

Thomas Helmig til Grøn Koncert med nyt album i bagagen

Første navn til årets rockkaravane offentliggjort

Grøn Koncert har netop offentliggjort første navn til årets rockkaravane, der finder sted i dagene 9.-18. juli: Thomas Helmig, der på mandag d. 19. april udgiver sit 12. studiealbum, "El Camino", hvorfra singlen "Gold Digger" netop er sendt til radioerne. Albummet bliver modsat forgængeren, den soulorienterede "Isityouisitme" fra 2001, mere guitar-baseret, klassisk sangskrivning.

Holdet, man kan opleve backe Hemlig op på Grøn Koncert er yderst garvede musikere: Claes Antonsen (trommer), Aske Jacoby (guitar), Søren Runge (keyboards), Lars Danielsson (bas) og Jacob Andersen (percussion).

Som de sidste to år præsenterer Grøn Koncert en stor scene med mere etablerede navne og en mindre med fremadstormende kunstnere fra dansk rocks vækstlag. De øvrige navne offentliggøres 27. april.


Grøn Koncert kan opleves i Esbjerg d. 9. juli, Odense d. 10. juli, Århus d. 11. juli, Aalborg d. 15. juli, Trekanten d. 16. juli, Næstved d. 17. Juli og København d. 18. juli.


ANNONCE