Nyhed

Strøm er klar med de første navne

Samtidig inviterer den elektroniske festival til optakt og reception med musik af Bjørn Svin og Opiate

Københavner-festivalen Strøm blænder for fjerde år i træk op for en række koncerter, der kommer vidt omkring inden for forskellige afarter af elektronisk musik. Fejringen af elektronisk musik tager som altid udgangspunkt i Enghaveparken, men en del af årets koncerter vil også foregå på forskellige spillesteder rundt om i København.

Strøm har til formål at skabe begejstring for elektronisk musik - og dét helst i så bred forstand som muligt, så også det publikum, der ellers ikke normalt opsøger elektroniske koncerter, bliver fristet. Som det hedder på Strøms hjemmeside, gælder det om at få folk til at "prøve noget nyt et nyt sted med nye mennesker på grund af noget nyt."

For de eventyrlystne kan man få en forsmag på løjerne, når Strøm inviterer til reception 23. maj på Cocktail Box. Efter en forfriskning slås dørene op til Culture Box, hvor man vil kunne se følgende navne optræde:


Mikkel Metal live (Echocord/Kompakt)
Bjørn Svin live (Rump Rec.)
Opiate (Hobby Ind.)
2000F (Ohoi!)
Asmus Odsat
Lasse Buhl

Selve Strøm-festivalen finder sted i dagene fra 16.-22. august, og indtil videre er følgende artister at finde på programmet:

Cobblestone Jazz (CAN)
Untold (UK)
Four Tet (UK)
Flavio Diaz (ITA)
8bitch (UK)
Future 3 (DK)
Darkstar (UK)
Pantha Du Prince (GER)
Mount Kimbie (UK) 
Style of Eye (SWE)
Barbara Morgenstern (GER)
To Rococo Rot (GER)
ANNONCE