x

Kristne upcoming bands på VoxHall fredag

Kristne upcoming bands på VoxHall fredag

Kristen rock behøver ikke at være lalleglade, pæne unge mennesker, der lovpriser Herren eller i et forsøg på at være hippe render rundt og siger "Gud sparker røv" og lignende i tide og utide. Med den vel nok vigtigste kristne højtid påsken vel overstået arrangerer foreningen Audeo fredag d. 16. april kl. 20 koncert på VoxHall i Århus med en række spændende danske upcoming navne, der musikalsk spænder vidt, men alle har det tilfælles, at deres tekster tager udgangspunkt i en personlig tro på Gud.

Audeo har gennem flere år arrangeret lignende koncerter rundt om i landet. Læs mere på http://www.audeo.dk

Sunburstgloom (billedet)
Melankolsk postrock med inspiration fra bands som Mogwai, Under Byen og Pluto.

Munk
Med sangen og melodien i centrum leverer Munk storladen og melankolsk shoegazer-rock med referancer til bl.a. Jeff Buckley og Sigur Rós.

Codroe
Energisk, melodisk noisepop med svensk inspiration.

Barricades
Nyt band i metalenden, der med sit liveshow lover slaget ved Helms Deep fra "Ringenes Herre" konkurrence til stregen.

Martin Luckmann feat. Jakob Brixen & Mirian Due Steffensen Elektroniske beats, syntesisk støj og melankolske lydflader møder digte. Af inspirationskilder bl.a. nævnes musiknavne som Antenne, Opiate (Thomas Knak), Sigur Rós, Radiohead og digterne Michael Strunge, Charles Baudelaire og Simon Grotrian.

Laila
Singer/songwriter med iørefaldende melodier

Storgaard
Singer-songwriteren Morten Storgaard spiller selverklæret emo-pop, lidt a la Tim Christensen, men skåret helt ind til benet.

Spark
Melodisk pop-rock


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA