x

Snow Patrols frontmand og R.E.M.s guitarist udgiver fælles album

Snow Patrols frontmand og R.E.M.s guitarist udgiver fælles album

Som vi skrev i begyndelsen af året har Snow Patrols Gary Lightbody dannet et band og arbejder desuden på et soloprojekt. Dengang hed det sig at "to meget specielle gæster" var med på pladen med det nye band, og at den ene af dem nok var R.E.M.s klirrende guitarist Peter Buck. Det er nu mere end bekræftet, da Lightbody og Buck har givet et interview med BBC Radio 6, hvor de fortæller om projektet.

Det nye band hedder Tired Pony og har, udover Lightbody og Buck, også skuespilleren Zooey Deschanel og Tom Smith from Editors på rollelisten.

Om pladen, der har fået titlen "The Place We Ran From", siger Lightbody til BBC Radio 6. at det er "et skævt kærestebrev til De Forenede Stater", og Peter Buck tilføjer:

"Det virkede vanvittigt at lave noget så godt som denne plade, og bare gå væk fra det. Der vil forhåbentlig blive nogle shows, og måske en anden plade."

Endvidere fortæller Lighbody, der oprindeligt havde et countryalbum i tankerne, at han ikke kunne slippe afsted med at skrive ren countrymusik, fordi han ikke havde levet det liv, men at han elskede det så meget, at han ville give det et forsøg.

Med Lightbodys egne ord er musikken "inspireret af min kærlighed til Wilco, Calexico, Lambchop, Palace, Smog – disse bands der ser på Amerikas mørke side."

"The Place We Ran From" udkommer mandag den 12. juli.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA