x

Cobains guitar solgt for 700.000

Cobains guitar solgt for 700.000

Selv smadrede han spaderne på samlebånd når "live"-bølgerne gik højt. Og dette med en omhu, hans enke, Courtney Love, givet begræder i disse dage – hendes tilsyneladende endeløse advokatudgifter taget i betragtning plus det faktum, at folk i ringe grade gider at investere i hendes (ellers hæderlige) soloalbum "America's Sweetheart". Hvor "miss kærlighed" har trange kår i disse dage, kan alt hvad, der lugter af Kurt, tilsyneladende uendeligt, forvandles til guld.

Da Kurts gamle 1960's Mosrite Gospel Mark IV-guitar (højrehåndet model bygget om til en venstrehåndet) røg på auktion på Heritage Galleries i Dallas, Texas forleden, lød højeste bud på den nette sum af $117,500. Hvilket rundt regnet svarer til 700.000 danske kroner.

I øvrigt den første Nirvana-ejede guitar, som er røget på auktion, siden Kurt gik til de evige jagtmarker. På dagen kom flere rockikoners ejendele under auktionarius' hammerslag, såsom et af Elton Johns pianoer, en Roger McGuinn (eks-The Byrds)-guitar, en Woodstock-billet signeret af Jimi Hendrix og en John Lennon Grammy fra 1975.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA