Download elektronisk soul fra Quadron

Download elektronisk soul fra Quadron

Som opvarmning til deres optræden på Spot Festival har den elektroniske soulduo Quadron lagt deres coverversion af "Herfra Hvor Vi Står" ud til gratis download. Sangen blev oprindelig indspillet af hippiegruppen Skousen & Ingemann i 1971, men fik sidste år en plads på Quadrons selvbetitlede debutalbum, som GAFFAs anmelder gav fire stjerner med ordene "ambitiøs vintage soul".

Den gratis version af nummeret er imidlertid en helt ny indspilning, hvor forsanger Silas Bjerregaard fra Turboweekend synger med – hvilket han også gør, når duoen Quadron optræder til Spot-koncerten.

Quadrons medlemmer, Robin Hannibal og Coco Karshøj, er for tiden ved at promovere deres plade med en masse koncerter i USA, men kommer altså omkring Århus, inden turen går tilbage til det amerikanske publikum.

Quadron optræder fredag den 21. maj på Spot Festival, og billetter kan købes på GAFFA Live.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA