x

Nyt Cure-album på vej

Nyt Cure-album på vej

Den tidligere så mutte, blege og sortklædte Robert Smith har med årene også vist sig at være i besiddelse af så suspekte egenskaber som livsglæde, humor og selvironi, hvilket blandt andet GAFFAs hæderkronede medarbejder Signe Glahn, har bevidnet på to-mandshånd. The Cure står ikke længere mejslet ind på den universelle popkalender som i 80'erne men Smith & Co. har stadig dedikerede fans overalt på planeten, som nyder godt af den sorte maestros fortsatte kreativitet.

Helt konkret udkommer The Cure med et spritnyt studie album på Universal/Geffen i slutningen af juni og spiller indtil videre ca. 10 festivaljobs i USA og Europa over sommeren. Hverken Midtfyn, Roskilde eller Hultsfred er nævnt i turkalenderen, men der er tilsyneladende stadig et par ledige dage. Så hvem ved?



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA