Nyhed

Angie Stone til København

Soulstjernen giver eksklusiv koncert d. 8. juli i Pumpehuset – udkommer med nyt album d. 5. juli

Angie Stone debuterede med den anmelderroste "Black Diamond", i 1999. Albummet, der opnåede platinstatus, indholdt gæsteoptræden af Angies tidligere bandkollega, Lenny Kravitz.

Debutpladen viste, at folk var klar til at lægge mikrobølgeovnspoppen på hylderne og modtage en omgang hjemmelavet funk og soul med rødder i den traditionelle 70’er-r&b.

Stone har nærmest skabt en niche inden for den moderne soulmusik – hun fremstår som hun er, ingen glitter, ingen glam, bare real soul.

Hendes tredje album "Stone Love" udkommer d. 5. juli. Det er oplagt, at hun vil spille numre herfra i Pumpehuset d. 8. juli - en koncert, der er en del af Copenhagen Jazz Festival.


Billetsalget starter man. 26. april, billetter kan købes hos BilletNet.

ANNONCE