x

Støttefest for Aidsfondet

Støttefest for Aidsfondet

Klubberne Tam Tam, Drama, Verydisco, Dunst og Klub Lækker inviterer den 1. maj 2004 til et miskmask af fest, musik og performancekunst.

De fem københavnske klubfænomener holder fest til fordel for Aidsfondet.

Rock-klubben Tam Tam dundrer fra start af sted med Rascal Rummenigge og Nasty Nanna Thylstrup.

Klubben Drama byder på musik af Simon Bukhave, under-grundshelten Ned Flanders og Dramakings, der bl.a tæller nogle af drengene fra über-bandet Money Your Love.

Nattelivets mest innovative indslag er Dunst. På Arbejdernes Kampdag fyrer homo-performance-gruppen den af med et total-scene-live-show, dj's som Stimulundia, Rosa Lux og Djuna Barnes og i det hele taget en masse forfriskende krops-kunst.

Klub Lækker lokker med London-dj'en Raymundo Rodriguez og danske Rune RK. De viser live-nerven med det engelske band Beauty School Dropouts. Jean Eric Von Baden vil også troppe op, og som rosinen i pølseenden vil dj Kjeld Tolstrup slutte af.

Siloen, Islandsbrygge 53, København.
1. maj kl. 23


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA