Nyhed

John Mayer aflyser koncert i aften

Rockstjernen er blevet syg

I går spillede han en udsolgt koncert for et propfyldt Forum, men i aften er John Mayer ikke i stand til at gå på scenen samme sted. "Sygdom er som bekendt hver mands herre", skriver arrangørerne Live Nation om årsagen til, at den Grammy-vindende amerikaner må skuffe sine fans.

Mayers koncert i går aftes, som GAFFA gav fire stjerner (læs anmeldelsen), var en ekstrakoncert, fordi billetterne til aftenens optræden i Forum blev revet væk i løbet af få timer. De fans, der altså var hurtigst, er de uheldige, og Live Nation opfordrer dem til at holde på deres billetter, som enten bliver refunderet eller gjort gyldige til en ny koncertdato. Det kan man holde øje med på www.livenation.dk.


ANNONCE