Nyhed

Tue West jammer med musikskoleelever

Popmusikeren giver den som jam-mester til festival i Tivoli

I kølvandet på sit fjerde album, "Lige Ved Og Næsten", som GAFFAs anmelder gav fire stjerner, kaster Tue West sig ud i en jam session. Ikke med hærdede studiemusikere, men med elever fra landets musikskoler. Den 12. juni skal han nemlig optræde til en landsdækkende musikskolefestival, der foregår i Tivoli og løber over to dage.

Her skal han jamme med omkring 6000 elever mellem 6-25 år og måske tænke tilbage på dengang, han selv gik på musikskole i Hundested og deltog i selvsamme festival. Siden da har Tue West også undervist på forskellige andre musikskoler i trommer, rytmisk sammenspil og sangskrivning samtidig med sin karriere som musiker. West giver for tiden koncerter rundt omkring i landet, og du kan købe billetter til nogle af dem via GAFFA Live.

Musikskolefestivalen finder sted den 12. og 13. juni i Tivoli i København, og Tue West jammer den 12. juni kl. 22.00.


 

 

 


ANNONCE