Nyhed

Promus inviterer til fællesmøde for live-folket

Den århusianske organisation Promus inviterer til sammenkomst på onsdag, hvor man kan diskutere fremtiden for livemusik i Århus

Promus, der står for Produktionscentret For Rytmisk Musik I Århus, inviterer alle arrangører, spillesteder, musikerforeninger, festivalarrangører og bookere til en lille "gå-hjem-sammenkomst" i organisationens nyrenoverede lokaler i Vester Allé 15, onsdag den 9. juni kl. 16.00.

Der indbydes til "lidt koldt til ganen", og der er mulighed for at se Promus' nye faciliteter. Men først og fremmest inviterer Promus til, at man kan komme forbi og diskutere nogle af de emner som er "relevante i relation til Promus' vision om at danne netværksbase for musiklivet i byen", som det hedder i den officielle indbydelse.

Promus har selv lavet nogle stikord til nogle af de ting der kunne diskuteres til sammenkomsten:


- Netværk og udvidet samarbejde i mellem de enkelte aktørgrupper.

- "3 klik og tilladelsen er hjemme!" - kan det gøres nemmere og mere attraktivt at lave arrangementer i byen?

- Hvidbog for arrangører, og en oversigt over byens venues – både indendørs og udendørs.


- Fælles aktiviteter og arrangementer til styrkelse af miljøet m.v.; kvalificerede indspark udefra, rejser til by:Larm, Eurosonic, Sonar m.v.

- Livescenens betydning for Århus som kulturby.

Andre forslag, temaer og lignende modtages gerne. Er man interesseret i at komme, bedes man give besked på følgende emailadresse: [email protected] helst senest i dag den 7. juni.

ANNONCE