x

40.000 til Rock 'n' Royal

40.000 til Rock 'n' Royal

Arrangøren, Red Barnet kommer med nogle praktiske oplysninger vedr. Rock 'n' Royal i morgen.

Som ved andre store begivenheder i Parken bliver der pres på trafikken i store dele af København. Publikum opfordres derfor til at anvende offentlige transportmidler - og til at tage hjemmefra så tilpas tidligt, at der er rigelig tid til både at spadsere de sidste 20-30 minutter frem til Parken - samt komme ind og på plads i god tid før kl. 18.45, hvor Parkens porte begynder at lukke.

Der vil være adgang til Parken fra kl. 17.00. Koncerten starter kl. 19.00 præcis - og forventes at slutte k. 23.15.

Der vil være billetsalg på dagen fra kl. 15.00 fra boderne ved Parken. Her vil e-billetter og Billetnet udbyde de sidste maks. 1.000 billetter til salg.

Uanset vejret vil Parken være overdækket på dagen - og publikum skal vide, at der ikke findes garderober for overtøj o.l. samt, at der på adgangsbilletten er nævnt en række effekter, man ikke må medbringe.

På Rock 'n' Royals hjemmeside findes yderligere praktiske oplysninger - samt orientering om det omfattende musikprogram.

Rock 'n' Royals site


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA