x

The Shins rører på sig

The Shins rører på sig

James Mercer har på det seneste fokuseret på sit nye projekt Broken Bells, men for nylig udtalte han i et interview, at hans samarbejde med Danger Mouse igen havde givet ham lyst til at indspille med The Shins. Nu er gruppens første udspil i tre år klar, og det drejer sig om en coverversion.

The Shins har kastet sig over sangen "Goodbye Girl", der oprindelig blev skrevet og indspillet af gruppen Squeeze. Udover at være første nye udspil fra gruppen i lang tid, så er det samtidig det første udspil efter Mercer sidste år rystede posen og udskiftede flere medlemmer i bandet.

Sangen er indspillet til en ny Levi's-kampagne ved navn Pioneer Sessions, hvor nutidige musikere skal genindspille klassikere, der har været med til at påvirke deres lyd og stil. Ud over The Shins har også Nas, She & Him og Dirty Projectors indspillet coverversioner, og inden længe kommer der sange til fra Passion Pit og The Kills.

"Goodbye Girls" kan hentes hos Levi's, og her kan du høre James Mercer fortælle om sangen:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA