Nyhed

Jimmy Page arbejder på nyt materiale

Led Zeppelin-guitaristen har udtalt, at han arbejder på ny musik, der skal "overraske folk"

Rock-ikon og Led Zeppelin-guitarist Jimmy Page har afsløret, at han arbejder på ny musik, som ifølge Page selv kunne ende med at blive offentliggjort i løbet af dette år. Page var i tirsdags til Mojo Awards i London, hvor han blev optaget i magasinets Hall Of Fame. I forbindelse med æren blev stjerne-musikeren interviewet, og han afslørede, at han var begyndt at arbejde på nyt materiale.

"Jeg glæder mig bare til at lave noget musik og overraske folk med det", fortalte Page til BBC. "Det bliver ikke bare noget med at slå mig sammen med en masse [kendte] navne. Jeg har en ide til noget, det er en ide jeg har haft ret længe, og nu er det tid til at gøre det"

Page afslører så meget, at han har skrevet kontakt med management firmaet IE, som blandt andet også repræsenterer Robbie Williams, men mere end det ville Led Zeppelin-kendissen ikke ud med. Jimmy Page er notorisk for at holde kortene tæt ind til kroppen, når det gælder hans musik og projekter, så fans må væbne sig med tålmodighed et stykke tid endnu.


ANNONCE